Sønderho Gårdbutik ligger lige ved indkørslen til Danmarks smukkeste landsby, Sønderho. I butikken finder du lækkert og mørt kød fra Skotsk Højlandskvæg. Kvæget går på de grønne økologiske marker tæt ved gården hele året og det kan smages!
Vi tilbyder altid et bredt udvalg af basisvarer såsom mørbrad, engelske bøffer og hakkekød, men vi tilbyder blandt andet også spegepølser, grill pølser, capacio og marinerede bøffer. Vi varierer udvalget i butikken, således at du altid kan få det helt rigtige kød til lejligheden, tilpasset årstiden og årstidens grønsager.
Sønderho Gårdbutik er partner i Nationalpark Vadehavet. Denne anerkendelse har vi opnået, fordi kvæget er opvokset på vores marker midt i Nationalparken.
Sønderho Gårdbutik er Nationalpark Partner
Vi er stolte af at bo, leve og arbejde på Fanø og ved Vadehavet. Naturen et helt grundlæggende for vores forretning – ja, vores kvæg deltager ligefrem i naturplejen på Fanø.
Hver måned bringer vi viden og billeder fra Nationalpark Vadehavet. Måske får du noget at vide, som du ikke vidste før. Måske får du lyst til at besøge os her ved Vadehavet. Vi vil i hvert fald gerne fortælle dig om området og byde dig velkommen, hvis du kigger forbi.
Livet på vaderne
Vaden ser ved første øjekast gold og livløs ud med sine vidtstrakte, nøgne sandflader. Men skinnet bedrager. Under overfladen er et sandt mylder af liv, der i rå mængde kun bliver overgået af få andre af verdens dyresamfund.
Sammenlignet med en gennemsnitlig havbund indeholder vaden ti gange flere dyr målt i vægt. Og med et samlet areal på 4.700 km2 gør det vaden til et gigantisk spisekammer. Betingelserne for det rige dyreliv bliver især skabt af tidevandet, der to gange i døgnet bringer næringsrigt vand ind i det lave Vadehav. Grundlaget for livet er høje forekomster af mikroskopiske alger, især kiselalger, der udgør det første led i fødekæden. Kiselalgerne lever både svævende i vandet, på vadens overflade og nede i vaden. Det er kiselalgerne, som giver vaden dens brune farve.
Årets gang på vaden
Livet på vaden følger årstidernes skiften. Om sommeren er dyrelivet på vaden rigt. Her er temperaturen gunstig, og der er rigelige mængder føde. Med vinterens komme forlader mange arter Vadehavet til fordel for lunere og dybere vand, kun for at vende tilbage i det lune forår. De dyr, der ikke kan flytte sig, er meget udsatte i strenge vintre. Hjertemuslingen tåler ikke kulden så godt, og i kolde vintre dør en stor del af bestanden på vaden. Yngel fra dybere vand genbefolker dog hurtigt vaden igen.
Det rige dyreliv på vaden udgør en overdådig buffet for vandfugle. Vadehavet er et vigtigt rasteområde for mange fuglearter, der hvert år trækker fra yngleområderne i nord til overvintringsområderne i syd. Hvert år besøger 12 millioner fugle Vadehavet.
Fuglene stopper kortvarigt for at fylde depoterne op til deres videre færd, eller de vælger at blive i området vinteren over.
Læs mere om Vadehavet, Nationalparken og Verdensarven
Oplev vaden
Der er gode muligheder for at opleve vadens liv på tætteste hold. Og der er noget for en hver smag og temperament. Har du mod på det, kan du uden problemer gå på opdagelse på egen hånd. Det kan være en god ide at medbringe en greb, så det er lettere at grave muslinger op. Det er spændende at gå på opdagelse i vadens skjulte liv, men da det ikke er ufarligt at bevæge sig langt ud på vaden, er det en god ide at være godt forberedt for at undgå ubehagelige overraskelser. Højvandet kan hurtigt vende tilbage i Vadehavet, og det er nemt at glemme tiden, når man går rundt på vaden. Det kan derfor anbefales at planlægge turen ud fra tidevandsprognosen og på forhånd beslutte sig for et tidspunkt, hvor man begiver sig tilbage. Havgus kan også komme rullende overraskende hurtigt og helt indhylle vaden i et vattæppe, der gør det meget vanskeligt at orientere sig. Et kompas eller en gps-modtager er derfor en vigtig del af udrustningen for at undgå at fare vild.
Guidet tur
Oplev dette på en guidet tur med en af nationalparkens dygtige turarrangører.
Fanø Oyster King, Toldbodvej 1, 6720 Fanø, www.oyster-king.dk +45 28 22 20 74
Strandskaden, Dagmarsvej 10, 6720 Fanø, www.strandskaden.dk +45 30 20 25 43
Læs mere om Vadehavet her…
- Langli og VadevandringLangli ligger midt i Ho Bugt og er den mindste af Vadehavets fire øer. Den er cirka to kilometer lang og 550 meter på det bredeste sted. Øen, der har været ubeboet siden starten af 1900-tallet, ejes i dag af Miljøministeriet og har status af videnskabeligt reservat. Her skal ynglefuglene ikke bekymre sig om menneske-besøg før efter yngletiden. Det er således kun tilladt at besøge…
- Lam i NationalparkenTidligere havde vi mange får i Danmark, fordi vi især havde brug for ulden og kødet. I dag har fårene fået betydning for pleje af vore naturområder. I Vadehavsområdet fremmer fårene naturværdierne, når de afgræsser marsken, digerne og forlandet. Når fårene græsser på digerne, er de med til at vedligeholde digerne. Fårene nipper af planterne tæt ved rødderne, hvilket gør, at der kan komme sollys…
- Sæler i VadehavetNationalpark Vadehavet er Danmarks største nationalpark, og her finder vi også Danmarks største rovdyr: gråsælen. En voksen han-gråsæl kan veje op til 300 kg. Det gør samtidig gråsælen til Danmarks største pattedyr i det hele taget (målt på vægt), idet vort største landpattedyr, kronhjorten, ”kun” vejer op til 240 kg. Hun-gråsælen vejer betydeligt mindre end hannen (130-200 kg). I begyndelsen af 1900-tallet blev gråsælen nærmest…
- Rav – Nordens og Havets GuldI flere tusind år har vi mennesker søgt efter rav langs de danske kyster. I vadehavsområdet er det mest på vestkyststrandene, man kan finde ’havets guld’. Det rav, man finder i Danmark, er såkaldt baltisk rav, som er 30-50 millioner år gammelt. Ravet er dannet af harpiks i fra skove i Skandinavien og østersøegnene. Derfor kan man også være heldig at finde rav med insekter…
- ØstersVintermånederne er den bedste tid, hvis man vil hente østers i Vadehavet til at spise. Risikoen for algegifte er langt mindre, når vandet er koldt. Det er vigtigt at orientere sig om vind og vejr, inden man bevæger sig ud i Vadehavet. Især skal man have styr på tidevandet. Det sikreste er at tage med på en af de guidede ture, som flere af Nationalpark Vadehavets partnere arrangerer. I folderen ’Østers fra Vadehavet’ kan man læse meget mere om østers. Den findes i en e-udgave via dette link: https://issuu.com/svuf/docs/oestersbrochure_2016_-_destination_/1?e=1843821/39403385
- Diger og StormflodBefolkningen på Vadehavskysten har altid levet med risikoen for stormfloder, der oversvømmede deres jorde, forårsagede store ødelæggelser på deres ejendomme og i værste fald tog menneskeliv. Stormflod er en situation, hvor vandstanden i havet stiger meget højere end normalt, og skyldes en kombination af vindstuvning, tidevand og et fald i lufttrykket. Vindstuvning forekommer når havet presses ind mod land under kraftig pålandsvind, mens et kraftigt…
- Sort solSort Sol ses om foråret og efteråret, når stærene samles i marsken i enorme flokke til træk. Stærene kommer fra alle landene omkring Østersøen og Norge. Lige før stærene går ned på jorden for natten, tegner de store flokke fascinerende mønstre på himlen – det kalder man Sort Sol. Sort Sol i kan enkelte gange komme helt op på at rumme op til 1 million fugle.
- HedenEn af de smukkeste måder at opleve den danske sensommer på er ved at besøge heden. Når lyngen blomstrer i august-september bliver så at sige hele heden farvet rødviolet. I Nationalpark Vadehavet finder man smukke klitheder på Rømø og Fanø. Også i Marbæk-området nord for Esbjerg er der hedeområder.
- Kveller eller salturt?Kveller vokser udelukkende på saltbund. Kveller vokser på de høje dele af vaden, oftest på overgangen mellem vade og marsk. Kveller finder også plads til at gro i de saltpåvirkede åbne vandflader på marsken, også kaldet saltpander. Kveller kan spises og smager af salt. Planten kan spises som salat, eller som tilbehør til en æggemad. Tag en lille bid og smag den salte plante. Nip…
- Sommertid i NationalparkenSommeren er over os, og det lune vejr giver nogle særlige muligheder for at komme helt tæt på naturen i Nationalpark Vadehavet. Det kan være ved strandaktiviteter som badning, strandsejlads og kitesurfing eller det kan være på en vandring i bare tæer hen over de tørlagt vadeflader. Danmarks største nationalpark opleves også glimrende på en cykeltur eller fra hesteryg, og er man golfspiller, har man…
- Ynglefuglene er godt i gang med de nye kuld Forår og forsommer er højtid for de ynglende fugle rundt om i Nationalpark Vadehavet, hvor man kan møde dem på strande, strandenge, forlande, i marsken og i vådområder bag digerne. Desværre har nogle arter alvorlig tilbagegang, blandt andet vibe, rødben og stor kobbersneppe. Derfor er tiden lige nu vigtig, hvor den nye generation og dermed bestandens fremtid skal sikres.Som gæst i nationalparken kan man hjælpe ynglefuglene godt på vej ved at vise hensyn og blandt andet respektere de områder, der er blevet afmærket med henblik på at sikre dem fred og ro til at få et nyt kuld på vingerne. Til gavn for deres art og til glæde for alle os, der holder af at kunne opleve dem i nationalparkens natur.
- Oplev det store forårstræk i Nationalpark Vadehavet10-12 millioner trækfugle gør hvert år ophold i Vadehavet, og maj er en af de allerbedste måneder at opleve dem i. Lige nu kan man bl.a. se nogle af de absolutte langdistance-trækkere, som er på vej fra overvintring i Afrika til ynglepladserne i de arktiske egne. Eksempelvis er det islandsk ryle, strandhjejle og lille kobbersneppe. Maj er også en rigtig god måned til at iagttage de fugle, som yngler i marsken, som for eksempel rødben og stor kobbersneppe. Gode steder at se fugle er: Skallingen, Sneum Sluse, Hønen på det sydlige Fanø, Kammerslusen ved Ribe, Mandø, Rømødæmningen, Ballum Enge og Tøndermarsken.
- Havørnene i Nationalpark VadehavetHavørnen er med sit vingefang på op mod 240 cm én af de helt store flyvere i Nationalpark Vadehavet. Den er i al fald den største rovfugl i området, og det er tydeligt, at de mange andre fugle i Vadehavet har stor respekt for ’den flyvende dør, som nogle ynder at kalde den store ørn. Tidligere var den stolte fugl ikke almindelig at se i…